Hvad er døvblindhed?

Døvblindhed er en selvstændig, omend kompliceret funktionsnedsættelse. Som døvblind kan man have en synsrest, en hørerest eller begge dele, men kombinationen af de to fjernsansers funktionsnedsættelser reducerer gensidigt mulighederne for at udnytte en eventuel syns- eller hørerest som kompensation. Nogle få døvblindfødte har hverken syns- eller hørerest.

Når fjernsansernes funktion er nedsat eller slet ikke er til stede, indskrænkes den døvblindfødtes omverden drastisk, og den døvblindfødte er afhængig af sine nærsansers brug (den taktile-, kinæstetiske samt smags- og lugtesans) samt af tæt kontakt med de omsorgspersoner, der befinder sig i den døvblindfødtes fysiske omverden. Den døvblindfødtes tilgang til den sociale omverden sker via én til én - kontakten med et andet menneske og er underlagt dette menneskes tolkning og formidling.

Hvordan foregår kommunikationen?
Samspillet og kommunikationen med en døvblindfødt person stiller store krav til samspilspartnerens kompetence. Ud over specifik viden om døvblindfødte forudsætter et vellykket samspil og kommunikation også, at samspilspartneren er empatisk og nærværende samt anvender et "fælles sprog", som den døvblindfødte selv er i stand til at forstå og anvende aktivt. Kommunikationen i samspillet er et fælles sprog, som er individuelt og kontekstafhængigt for den døvblindfødte, men kan være baseret på standardiserede, formelle taktile tegn.

For at det taktile tegnsprog kan udvikles og anvendes som et fælles sprog og dermed som et kommunikationsredskab, skal det undersøges og sikres, om samspilspartneren og den døvblinde forstår det samme ved de anvendte tegn. Det impressive ordforråd kan hos en døvblindfødt person være meget begrænset. Et taktilt tegn kan for den døvblinde symbolisere mange forskellige betydninger alt efter, hvilken kontekst det anvendes i. Det stiller store krav til samspilspartneren om at have et indgående kendskab til den døvblindes livserfaring, kendskab til den døvblindfødtes tidligere og nuværende sociale relationer samt berøringsflade i det hele taget, for herigennem at afdække betydningen.

Udvikling af personalets viden og indsigt.
I Døvblindehjemmet søger vi til stadighed at udvikle dels vores specialiserede faglige viden indenfor området generelt og dels vores viden om de enkelte beboere. Dette sker bl.a. via videoanalyse i personalegruppen, via supervision og rådgivning fra specialkonsulenterne fra Døvblindecentret i Ålborg samt i samarbejde med andre faglige og tværfaglige samarbejdspartnere.

Tid til overlevering af ny viden og erfaring omkring de enkelte beboere søges prioriteret højt bl.a. på personalemøder, da det grundige kendskab til den døvblindfødte beboer er af stor betydning for det gode grundlag for samspil og kommunikation.

Kommunikationen i Døvblindehjemmet.
Konkret foregår kommunikationen via en såkaldt totalkommunikation, d.v.s. hvor både kropssprog, tegn-til-tale, taktilt tegnsprog, konkreter, lyde m.v. anvendes. Taktilt tegnsprog anvendes i kommunikationen med alle beboere, både som primær- og som understøttende kommunikationsform. Konkreter, d.v.s. genstande, dufte, lyde eller smagsoplevelser anvendes som symbol på en fælles forstået betydning.

Tilegnelse af tegn.
Den døvblindfødtes indlæring af taktile tegn kræver særdeles mange gentagelser samt en konsekvent anvendelse af tegnet, hver gang betydningen af tegnet optræder som et element i en bestemt kontekst. Ofte er det den døvblinde selv, som symboliserer en betydning med et taktilt tegn, og så er det samspilspartnerens opgave at afdække betydningen. For at motivere, stimulere og udvikle kommunikationen med den døvblinde er det af stor betydning, at samspilspartneren bekræfter og giver feedback på den døvblindes udspil. Motivationen og stimulationen sker ved, at den døvblinde føler sig set, hørt og forstået af samspilspartneren.

Medarbejderne som kompetente samspilspartnere.
Som nyansat medarbejder i Døvblindehjemmet modtager man en introduktion i totalkommunikation via en såkaldt sidemandsoplæring. Der udleveres også en mappe med illustrationer af de tegn, som fortrinsvis kendes og anvendes af beboerne.

Alle nyansatte pædagoger gennemgår i løbet af det første år i ansættelsen en basisuddannelse i døvblindepædagogik á 2 x 5 dages varighed. I løbet af denne uddannelse opnår pædagogen en grundlæggende generel viden om kriterierne for at blive en kompetent samspilspartner for en døvblindfødt person. Desuden får pædagogen undervisning i videoanalyse som pædagogisk redskab i arbejdet med døvblindfødte.

Når denne basisuddannelse er gennemført, er der yderligere mulighed for at gennemgå en overbyggende uddannelse indenfor området, nemlig NGU – National Grund Uddannelse – en PD uddannelse, der forløber over 2 år med i alt 4 x 5 dages undervisning (internat) og med mellemliggende praktiske projektforløb i Døvblindehjemmet.

Det tilstræbes, at alle fastansatte pædagoger gennemfører NGU´en for herved at opnå en så kompetent fagligt specialiseret samlet viden i Døvblindehjemmet som muligt.

Beboerne i Døvblindehjemmet.
I Døvblindehjemmet er der plads til 6 døvblindfødte voksne. De nuværende beboere har alle boet her, siden Døvblindehjemmet blev oprettet i oktober 1994. Beboerne er i alderen 35 – 50 år. Udviklingsalderen vurderes for alles vedkommende til ca. ½ - 2 år. Dog forholder det sig sådan, at de enkelte beboeres individuelle habitus, som er bygget op af mange års livserfaring og tillærte færdigheder, medvirker til, at funktionsniveauet hos den enkelte beboer kan ligge på et lidt højere trin på visse udviklingsområder.
Flere af beboerne har en syns- og / eller hørerest, som de kan anvende i mindre grad.
Alle beboere er mobile. Nogle kan dog kun gå over længere afstande med støtte, og for at undgå uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for personalets vedkommende, anvendes ofte manuelle kørestole til 2 af beboerne. En af beboerne har et ganghjælpemiddel, som hun anvender ved gåture indenfor Bredegaards område.

Ingen af de døvblinde beboere udtrykker sig verbalt men benytter sig af lyde, kropssprog og mimik til bl.a. at udtrykke deres sindsstemninger. Én af vores beboere, som ikke er døvblindfødt, men har sin fulde hørelse, anvender verbal tale som en form for kommunikationsredskab – dog ikke i dialogform, men som en slags "papegøjesprog", d.v.s. en gentagelse af den tale, hun umiddelbart hører.

For personalet er det naturligt at anvende den verbale tale i samspillet og kommunikationen med beboerne, men altid med en meget tydelig intonation og en for beboeren kendt kontekst. Sammen med andre kommunikationsredskaber fungerer den verbale tale således som understøttende kommunikation.

De beboere, som enten har syns- og / eller hørerest, forstår muligvis det talte ord i én kontekst og muligvis ikke, hvis det samme ord anvendes i en anden kontekst. Derfor er det så vigtigt, at flere elementer fra totalkommunikationen anvendes for herved at øge sandsynligheden for, at den døvblinde forstår, hvad samspilspartneren "siger".

Kontaktpædagogteams.
Teamets opgaver og ansvar.
Omkring hver enkelt beboer er der et antal ansvarspersoner, dét, vi kalder et kontaktpædagog-team. Der er mange praktiske opgaver forbundet med arbejdet med beboerne. Kontaktpæda-gogerne har det overordnede ansvar for varetagelsen af beboernes sundhed og trivsel både helbredsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt. Beboeren skal jævnligt til helbredsundersøgelse hos læge og evt. hos speciallæge samt til tandlægen. Der skal sørges for besøg hos frisøren, hos fodterapeuten, hvis det er påkrævet, hos massøren, hvis der er aftale om dette, samt andet. Kontaktpædagogteamet har ligeledes ansvar for, sammen med daghjemslederen, at beboeren tilbydes stimulerende dagaktiviteter, der svarer til de individuelle behov, som beboeren har.

Endvidere har teamet et tæt samarbejde med beboerens eventuelle pårørende.
Alle medarbejdere har et fælles ansvar for alle beboerne i dagligdagen. Alle medarbejdere er bekendt med de enkelte beboeres handleplaner og sørger for, at samværet og aktiviteterne med de beboere, man er sammen med den pågældende dag, sker i overensstemmelse med de individuelle handleplaner, der er aftalt for beboerne.

Samværet med beboerne går med andre ord på tværs af alle kontaktteams og varetages med lige stort fælles ansvar af alle medarbejdere.

Pædagogisk handleplan.
En gang årligt udarbejdes en pædagogisk handleplan for hver enkelt beboer. Kontaktteamet udarbejder det skriftlige oplæg til handleplanen. På selve mødet deltager alle kontaktpædagoger fra teamet (2 – 3), de pårørende samt afdelingslederen. Hvis der er behov for det, inviteres ligeledes kommunens sagsbehandler.

Under handleplansmødet evalueres det indeværende års handleplan, og der aftales ny handleplan for det kommende år. Beboerens økonomiaftale gennemgås og besluttes ligeledes på dette møde, hvis den pårørende er økonomisk værge for beboeren. Endelig evalueres og opdateres beboerens PFP (læs efterfølgende afsnit om dette) i samråd med de pårørende. I nogle tilfælde sker evalueringen og opdateringen dog på et særskilt møde forinden udarbejdelsen af handleplansoplægget.

Baggrunden for kontaktpædagogteams.
Når vi i Døvblindehjemmet har valgt at arbejde i kontaktpædagogteams, er det for at sikre, at beboerens mentale og fysiske sundhed og trivsel varetages på en så nuanceret og fagligt kompetent måde som muligt. Når 3 pædagoger skal behandle problemstillinger omkring beboere, vil der være stor sandsynlighed for, at det sker med afsæt i en grundigt overvejet og fagligt gennemdiskuteret baggrund. Vi ser det som en stor fordel, at den samlede sum af 3 pædagogers personlige og faglige kvalifikationer kan sættes i spil og anvendes i den socialpædagogiske indsats for beboeren. Endelig kan de 3 pædagoger, som indgår i teamet, bruge hinanden som sparringspartnere og herigennem øge kvalitetsudviklingen og arbejdsglæden.

Kontaktteamsene sørger løbende for at videregive vigtig viden samt information om handleplaner vedr. beboerne til øvrige kolleger på personalemøderne, således at alle er velinformeret om alle beboere.

Hvad er PFP?
PFP står for Personlig FremtidsPlanlægning. Alle beboere har - under vejledning af konsulenter fra Ålborg - af kontaktteamsene og i samråd med de pårørende fået udarbejdet hver en PFP-mappe med forskellige informationer omkring beboerens livshistorie. I PFP´en beskrives også konkret, hvad beboeren kan lide og ikke kan lide – både hvad angår mad, drikke, situationer, aktiviteter, personer m.v. PFP´en er lavet ud fra en fast skabelon, som er udviklet af Videnscentret for Døvblindfødte og Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale (NUD) i Ålborg. PFP´en giver et hurtigt overblik og en god indsigt i væsentlige elementer i beboerens liv. Især for nyansatte, som først skal til at lære beboeren at kende, er præsentationen af denne PFP en god genvej til hurtig indsigt og viden omkring beboeren.

Dagligdagen i Døvblindehjemmet.
Dagligdagen i Døvblindehjemmet er tilrettelagt ud fra et døvblindepædagogisk princip, som stræber mod, at den døvblindfødte beboer i så vid udstrækning som muligt skal have en oplevelse af mening, helhed og sammenhæng i sin hverdag.

I Døvblindehjemmet er dag- og døgntilbudet derfor integreret således, at det så vidt muligt er den samme medarbejder, der hjælper beboeren op om morgenen, som også ledsager beboeren i de dagaktiviteter, der er planlagt indtil kl. 15, hvor der er vagtskifte.

Den døvblinde har brug for, at samspillet med pædagogen er forankret i nærhed, synkronitet, empati, tolerance, accept og kompetence. Den døvblinde har brug for at føle sig set, hørt, rørt og forstået i det kompetente samspil. Den udelte opmærksomhed fra pædagogens side er en forudsætning for at opnå dette og kræver desuden en høj grad af individuelt baserede aktiviteter frem for gruppeaktiviteter. De fleste dagaktiviteter kræver, at der er én medarbejder pr. beboer. Desværre tillader personalenormeringen ikke en sådan fordeling, hvorfor det er nødvendigt at dele tiden til samvær mellem beboerne. Det betyder i praksis, at den ene beboer prioriteres højt den ene dag, mens den anden beboer må nøjes med mindre tæt samvær med personalet den ene dag, men til gengæld opprioriteres næste dag, hvor den første beboer overlades mere til eget eller gruppebaseret selskab og sysler. Det sker også, at de beboere, der "sidder over" pågældende dag, samles i fællesstuen eller i Aktivitetshuset sammen med en enkelt pædagog.
Så vidt muligt bliver alle beboere tilbudt en aktivitet hver dag ude af huset. Er det en dag, hvor beboeren har "siddet over", vil den pædagog, som har ansvaret for beboeren pågældende dag evt. tilbyde en gåtur i Slotsparken eller lignende, når der er tid til det. Er der ikke mulighed for dette, vil de medarbejdere, der møder ind om eftermiddagen så vidt muligt tilbyde gåur eller anden aktivitet til den eller de pågældende beboere.

Faste ugentlige aktiviteter.
Visse dagaktiviteter er fast ugentligt planlagte. Det drejer sig om:
• Ridning
• Svømning
• Motion i sundhedscenter
• Sanseintegration i kondisalen
• Socialmotorik
• Kagebagning
• Roning (juni – september)
 

Ridning.
P.t. går 2 af beboerne til ridning i Helsinge Ridecenter. Der er én ledsager (pædagog) med til hver af beboerne. I ridecentret er der nogle hjælpere, som sørger for, at hestene er klar til beboerne, når vi kommer. Til den ene beboer anvendes en lift som hjælpemiddel til at komme op på hesten. Ledsageren går ved siden af hesten. Af og til sætter hjælperen fra ridecentret sig i sadlen bag beboeren for at give hende en galoptur.
Den anden beboer "rider" på en lille pony. For hende er det ikke selve ridningen, der er væsentlig men dét at udforske ponyen ved gentagne gange at kravle op på den og stige ned igen. Dette kalder vi "hestning".
Vi har ½ time til rådighed i ridecentret 1 x ugentlig.
 

Svømning.
Vi benytter Slangerup svømmehal, som dels er meget handicapvenlig og dels har bassin med 32 grader varmt vand, som beboerne foretrækker frem for det koldere vand. Vi har svømmehallen helt for os selv ¾ time ugentlig. Heraf er de 30 minutter "vandtid" og de 15 - 30 minutter er omklædningstid. 5 ud af de 6 beboere fra Døvblindehjemmet kommer på skift til svømning. Da der skal være en ledsager pr. beboer, er det ikke hver gang, at alle 5 kan komme med. I så fald holdes der via et afkrydsningsskema nøje øje med, hvis tur det er til at "sidde over".
Ledsageren går sammen med beboeren i vandet og har hele tiden kropskontakt, således at beboeren føler sig tryg. Der er desuden en livredder til stede i svømmehallen, således at trygheden er optimal for alles vedkommende.
Nogle beboere har fastlagte svømmeprogrammer, som gennemgås sammen med ledsageren. Herudover er det spontane vandlege og tæt samvær, der foregår i de 30 minutter.

Motion i sundhedscenter.
Én af beboerne går til motionstræning i sundhedscentret i Fredensborg. Beboeren følges af en ledsager, som tager aktivt del i træningen side om side med beboeren. Til stede er en motionstræner samt andre motionister, som træner samtidig. Pågældende beboer har fået lagt sit eget individuelle træningsprogram af træneren, og ledsageren er så vidt muligt de samme medarbejdere på skift. Der er dog mulighed for, at alle medarbejdere kan ledsage beboeren under instruktion fra motionstræneren i sundhedscentret.

Sanseintegration i kondisalen.
Bredegaard har sin egen kondisal, som kan benyttes af alle beboere på Bredegaard. På hverdage i dagtimerne skal der reserveres tid, hvis man vil benytte den. Døvblindehjemmet har en fast reservation af kondisalen 1 x ugentlig om formiddagen, men har også mulighed for at benytte den på andre tidspunkter, når den er ledig. I kondisalen er der flere forskellige motionsredskaber såsom motionscykler, løbebånd, trampolin, gynger, gymnastikbolde m.m. Som regel er flere af beboerne med hver sin ledsager i kondisalen samtidig.
Indholdet i aktiviteterne bestemmes af beboeren og ledsageren i fællesskab. Bredegaards ergoterapeuter har som udgangspunkt været med til at udvikle aktivitetsprogrammer samt stillet forslag til forskellige aktiviteter sammen med beboerne. Ergoterapeuterne inddrages løbende efter behov i et tværfagligt samarbejde med det socialpædagogiske personale omkring disse aktiviteter.
Varigheden af aktiviteterne i kondisalen afhænger bl.a. af beboerens motivation for at deltage. Da kondisalen er til vores rådighed en hel formiddag, er der fint spillerum for aktiviteter af både kortere og længere varighed.

Socialmotorik.
Socialmotorik betegner et forløb, hvor pædagogen indgår i et tæt nonverbalt samspil med beboeren. Pædagogen giver feedback på beboerens udspil ved at gentage udspillet (bevægelse og / eller lyd) og efterfølgende udvide bevægelsen / lyden og afvente beboerens reaktion.
Forløbet er baseret på et uafbrudt "ping-pong-samspil" og har som formål at øge beboerens selvbevidsthed og selvfølelse i samspilsrelationen.
Den form for socialmotorik, som praktiseres i Døvblindehjemmet, følger ikke 100% det originale koncept, men udøves ud fra delelementer fra konceptet.
Pædagogen planlægger overordnet et socialmotorisk program, men det er beboerens udspil og signaler, der styrer udviklingen i og forløbet af programmet. Ligesom i alle andre aktiviteter er forløbets udformning afhængigt af beboerens motivation for at deltage.
Socialmotorik foregår fast 1 x ugentlig i Aktivitetshuset på Bredegaard.

Kagebagning.
Når der er mulighed for det bages der kage til eftermiddagskaffen om fredagen som indikation på, at weekenden starter. De beboere, som har lyst, deltager i bagningen i den udstrækning, de hver især formår. Selve bageprocessen giver mange sanseoplevelser, bl.a. dufte fra ingredienserne samt fra den varme kage under bagningen, taktile oplevelser, når dejen skal røres sammen, æltes, stikkes ud til småkager, formes med fingrene o.s.v. Så er der smagsoplevelser undervejs i fremstillingen samt når den færdige kage skal spises. Og endelig er der den sansemæssige oplevelse af den hyggelige stemning omkring kagebagningen.
Er der på grund af andre aktiviteter ikke mulighed for at bage, købes der i stedet en kage, som spises til eftermiddagskaffen om fredagen.

Roning.
I perioden juni – september tilbydes én af beboerne roning på Esrum sø en gang ugentligt sammen med en ledsager. Ledsageren sidder tæt op ad beboeren bag hende, således at beboeren kan være med til at ro med årerne. Varigheden af en rotur varierer efter beboerens motivation, men oftest varer roturen ½ - 1 time. Der roes ikke konstant. At følge de vuggende bevægelser fra bølgerne, når båden blot ligger stille, er en lige så stor sansemæssig oplevelse som dét at ro. I tilfælde af hård vind eller stærk understrøm i vandet aflyses roturen.

Andre aktiviteter.
Ud over de faste ugentlige aktiviteter foregår der mange aktiviteter ud af huset. F.eks. besøger vi jævnligt Snoezelhuset i Helsingør, som er et hus med mulighed for mange sansestimulerende oplevelser af forskellig art. Bl.a. er der en vandseng med indbygget lyd, alverdens forskellige lysobjekter, kuglebad, hængekøjer m.v. Huset reserveres for et antal timer, og i den tid har man hele huset til rådighed uden adgang for andre.
Beboerne nyder at opholde sig i Snoezelhuset og får stort udbytte af de forskellige sansestimulerende oplevelser.

Udeliv.
Vi bestræber os på i stor udstrækning at tilbyde beboerne et aktivt udeliv for herved at stimulere beboerne sansemæssigt gennem stor berøringsflade med alle de elementer, der findes i naturen.
Vores såkaldte "Tipi-plads", som ligger på det tilstødende areal umiddelbart udenfor Døvblindehjemmet, anvendes fortrinsvis forår og sommer, men også efterår og vinter, dog i mindre omfang. Her laver vi mad, kaffe, pandekager og popcorn over bål på den tilhørende bålplads. Vi bager brød i stenovnen, væver kludetæpper m.v. Er det koldt eller regner, kan vi trække indendørs i tipi´en, som kan rumme op til ca. 20 personer. Inde i tipi´ens midte har vi ligeledes en stor bålplads med grill.
Vi tager ofte på udflugter og benytter her Bredegaards egne minibusser med plads til i alt 9 personer. Dette gør det nemt for os at komme vidt omkring, bl.a. på fisketur med fiskekutter eller ved en sø, til stranden på alle årstider, i skoven, på kanotur, ud i vandet iført waders samt meget andet.

Temabaserede aktiviteter.
I perioder planlægger vi aktiviteterne ud fra nogle udvalgte temaer, f.eks. "Vand", "Klatring" eller andre. Temaerne, som løber over nogle uger, giver mulighed for via gentagelser at opnå genkendelighed og læring, som giver beboerne endnu en brik at kunne føje til deres samlede erfaringsgrundlag.

Individuelle aktiviteter.
Endelig er der de individuelle aktiviteter, som ikke er fast planlagte, såsom cykling på sofacykel (en dobbeltcykel med hjælpemotor beregnet til 2 personer, som sidder ved siden af hinanden.), gå-ture i nærområdet, tog-ture, boldspil, højtlæsning, gyngning i haven på legegynge eller i hængekøje, hånd- og fodmassage, musik på musikbænk (hvor man mærker vibrationerne fra bassen i musikken, når man sidder / ligger på bænken) samt meget andet.

Brugerbetalte serviceydelser.
Flere af beboerne får én gang ugentligt kropsmassage af en uddannet massør, som har et rum i Aktivitetshuset til rådighed til dette formål. Hver af de pågældende beboere får 1 times kropsmassage og opnår herigennem en høj grad af velvære.
En enkelt beboer modtager zoneterapi, og endelig får fire af beboerne jævnligt fodterapeutisk behandling.
Tandlæge- og lægebesøg samt frisør foregår med ledsagelse af en pædagog med forudgående tidsbestilling. I enkelte tilfælde ledsager de pårørende selv beboeren eller sammen med en pædagog.

Udvælgelse af dagaktiviteter.
Hvilke dagaktiviteter, den enkelte beboer deltager i, udvælges nøje og sker på baggrund af et samarbejde mellem daghjemsleder og kontaktteamet, som har det primære ansvar for beboeren. Den pædagogiske handleplan, som er udarbejdet for beboeren (se endvidere afsnittet "Pædagogisk handleplan"), danner grundlag for, hvilke aktiviteter, der udvælges som hensigtsmæssige for beboeren at deltage i. De konkrete aktiviteter, der tilbydes, skal matche de kriterier, der fordres i forhold til at sikre beboerens trivsel.
Daghjemslederen sørger for, at de overordnede rammer er til stede, og kontaktteamet sørger i fællesskab for, at indholdet tilpasses den enkelte beboers behov og forudsætninger.
De pårørendes medindflydelse gør sig gældende løbende via den uformelle dialog, og på det årlige handleplansmøde udstikkes de overordnede rammer i tæt samarbejde mellem kontaktteamet, de pårørende og afdelingslederen.

Traditioner.
På Bredegaard har vi mange fælles traditioner, og i de enkelte afdelinger har vi yderligere interne traditioner. I Døvblindehjemmet har vi ud over Bredegaards traditioner nogle fast årligt tilbagevendende arrangementer, bl.a.:
- julehygge en onsdag eftermiddag i december. Her samles beboerne, de pårørende og personalet i Aktivitetshuset, hvor vi synger julesange, drikker gløgg, spiser æbleskiver og julekonfekt. Juletræet er pyntet, og er der stemning for det, tager vi en dans sammen rundt om træet.
- Nogle år har vi valgt at holde julefrokost for beboerne og personalet i Døvblindehjemmet en dag i december. Denne tradition har dog ikke været holdt i hævd de seneste to år.
- Havedag. En lørdag i juni måned inviteres de pårørende til sammen med beboere og nogle medarbejdere at deltage i en arbejdsdag i vores sansehave. Der kan være forskellige arbejdsopgaver, såsom at give træværket træbeskyttelse, at luge mellem fliserne og på sansestierne, at bygge en pergola m.v. Ved frokost tid grilles der kød og skæres salat til fællesspisningen, hvor der er tid til hygge og snak. Beboerne deltager i den praktiske del i det omfang, de formår eller nyder blot aktiviteten og den hyggelige stemning i haven.
- Døvblindehjemmets fødselsdag. Omkring d. 1. oktober afholdes Døvblindehjemmets fødselsdag med god mad og hygge. De pårørende inviteres også til at deltage. Nogle år er fødselsdagen afholdt med et overordnet tema, f.eks. indianerliv, hvor alle deltagere blev klædt ud, lavede mad over bål ved tipi´en, vævede kludetæpper, lavede indianersmykker m.v. Andre år er fødselsdagen afholdt på traditionel vis med middag, kaffe og kage.

Beboerferier.
Beboerne i Døvblindehjemmet tilbydes 2 årlige beboerferier med ledsager. Beboerne skal selv afholde egne rejse- og opholdsudgifter samt de udgifter for ledsageren, som overstiger 5000 kr. pr. ferie. Beboerferierne tilrettelægges individuelt i samarbejde mellem kontaktpædagogteamet og de pårørende. Der kan være tale om charterferie sydpå, sneferie i Haraldvangen i Norge, sommerhusophold i Danmark, Pindstrup - netværkskoloni i Danmark, kurophold i Sverige, højskoleophold i Danmark eller andet. Medmindre der er tale om en charterferie, vil varigheden almindeligvis være á 5 dages varighed.

Formålet med beboerferie.
Formålet med beboerferierne er blandt andet, at beboerne får mulighed for at:
• Få nye og anderledes oplevelser, som kan danne grundlag for samspil mellem beboer og ledsager
• Lade op
• Bryde institutionsprægede rutiner og komme væk fra institutionsmiljøet en stund.
• I så vid udstrækning som muligt at holde ferie på samme vilkår som andre borgere uden handicap. Beboerne har også brug for at "holde fri".
• Få nye stimuli (nye og "fremmede" dufte, fremmed atmosfære, lyde m.v.)

Formålet med beboerferie er med andre ord det samme som for alle andre borgere. Det kan være energigivende for et menneske uanset handicap at befinde sig i andre sammenhænge med nye oplevelser. Selv om vi som personale gør vores bedste for at sikre beboerne et godt hverdagsliv, har de, som alle andre, behov for at blive løftet ud over hverdagen.

Døgnrytmen i Døvblindehjemmet.
Morgenen.
Dagen starter kl. 7, når personalet i dagtjeneste møder ind. Praktiske gøremål såsom orientering om nattens forløb fra medarbejderen i nattjeneste, læsning af gårdsdagens beskrivelse i beboernes dagbøger, læsning i den fælles informationsbog, hentning af madvarer i centralkøkkenet samt andet ordnes, inden morgenvækningen af beboerne så småt indledes ca. kl. 7:15. Proceduren ved morgenvækningen er individuel for de enkelte beboeres vedkommende. 2 af beboerne vækkes blidt ved, at medarbejderen sætter musik på, som de ligger og lytter til / vågner til et kvarters tid. Hos en anden beboer tændes en duftlampe, som indikerer dagens begyndelse. Således er rutinerne ved beboernes morgentoilette også individuelle. Nogle har brug for, at alt foregår meget stringent i en fast rækkefølge, mens andre er mere fleksible i forhold til de daglige rutiner.
Kl. 8 holdes et lille morgenmøde blandt dagpersonalet, som dels fordeler ansvaret for beboerne mellem sig og dels drøfter dagens aktiviteter. Herefter gøres alle beboere klar til morgenmaden.
Alle har brug for fuld praktisk hjælp til badning, påklædning, sengeredning m.v. Dette forestås af den socialpædagog, som har det primære ansvar for beboeren den pågældende dag. Samme socialpædagog hjælper de beboere, vedkommende har primæransvar for, med morgenmaden. Herefter med tandbørstning og evt. toiletbesøg.

Formiddagen.
Kl. 10 går dagens aktiviteter i gang som beskrevet i et tidligere afsnit.

Frokost.
De beboere, som er hjemme ved frokosttid samles til frokost i spisekøkkenet i Døvblindehjemmet eller i Aktivitetshuset, hvis dagens aktiviteter har sit udgangspunkt derfra. Beboerne har faste siddepladser, hvilket er vigtigt i forhold til deres rumslige (spatiale) orientering. Placeringen af servicen er altid ens, idet beboerne har indlært og husker, hvor tingene ligger i forhold til hinanden. Dette kaldes også mind-map. En beboer har en serveringsbakke til hjælp som ramme, hvorpå servicen anbringes. Således afgrænses det område, som beboeren skal orientere sig indenfor, klart ved hjælp af serveringsbakkens kant. Socialpædagogerne hjælper beboerne med at smøre mad og evt. skære maden ud. Beboerne vælger selv pålæg og orienterer sig ved hjælp af lugte- og smagssansen.
Er beboerne på udflugt hele dagen, tager vi madpakker med eller spiser eventuelt frokost på café.

Forudsætning for selvhjulpenhed.
Generelt er det vigtigt, at der ikke uden videre foretages ommøblering eller byttes rundt på tingene i skabe og skuffer, da beboerne herved fratages muligheden for at orientere sig og finde tingene ved egen hjælp. Når beboerne ved, hvordan møblerne står og hvor tingene ligger, har de bedre mulighed for at være selvhjulpne i nogen grad, så længe de befinder sig i kendte omgivelser. Via tværfagligt samarbejde med mobilityinstruktørerne på Bredegaard tilretter vi rammerne for vores beboere på en så handicapkompenserende måde som muligt.
Når frokosten er slut, er det beboernes opgave at bære deres egen tallerken og glas hen til opvask. De fleste klarer dette ved egen hjælp, mens nogle skal have lidt støtte til at udføre opgaven.

Eftermiddagen.
Efter frokost foregår der aktiviteter alt efter, hvordan dagens øvrige program har været. Nogle af beboerne foretrækker at lægge sig på vandsengen i sanserummet. At ligge dér er for de fleste ren afslapning uden krav. Nogle trækker sig ind på deres eget værelse, og andre sætter sig ned i den fælles opholdsstue. Som regel er det stille sysler såsom højtlæsning, at lytte til musik eller at sidde og pusle med en kasse med forskellige genstande, der foregår. Evt. tilbydes de beboere, som har "siddet over" om formiddagen, en gåtur eller cykeltur.
Når vi er i Aktivitetshuset, fortsætter aktiviteterne dér frem til ca. kl. 14:30. Her har beboerne i en vis udstrækning ligeledes mulighed for at koble fra efter dagens aktiviteter.

Dagbøger.
Kl. ca. 14:30 beskrives dagens aktiviteter og andet af relevans i beboernes dagbøger. Hver medarbejder skriver for de beboere, de har haft ansvaret for og har været sammen med. Dagbøgerne sikrer, at vigtige informationer om den enkelte beboer, som kan give et fingerpeg om, hvordan beboernes tarv skal varetages resten af dagen, overleveres til aftenvagterne, som overtager ansvaret.

Eftermiddagskaffe og vagtskifte.
Kl. ca. 14:45 samles beboere og personale om spisebordet til eftermiddagskaffe. Når aftenvagterne møder ind kl. 15, er der mulighed for en kort mundtlig overlevering fra dagholdet.
Aftenvagterne tager sig hver især af 3 beboere. Evt. skiftes de to aftenvagter til at tage sig af "hinandens" beboere, således at der er mulighed for at tage på småture i området.
Aftensmaden, som enten er tilberedt i forvejen i centralkøkkenet og blot skal varmes op i Døvblindehjemmets køkken eller forberedt til at færdiggøre i Døvblindehjemmet, indtages i fællesskab i spisekøkkenet.

Aftenhygge.
Efter aftensmaden samles de beboere, der har lyst, i den fælles opholdsstue. Evt. tændes der op i pejsen, dels for varmens skyld men fortrinsvis for duftens og den hyggelige stemnings skyld. Der hygges under aftenen med musik, tv, højtlæsning, sang eller andet.
En enkelt beboer bader om aftenen efter aftensmaden i stedet for om morgenen.
Beboerne vælger som regel at gå i seng ved 21:30 – 22- tiden. Kl. 22:30 møder nattevagten ind, og er der stadig beboere, som er oppe efter aftenpersonalet er gået, er det nattevagten, der sørger for at hjælpe dem i seng.
Ligesom om morgenen har alle beboere brug for hjælp til afklædning, tandbørstning og toiletbesøg for til sidst at blive hjulpet i seng og puttet. Flere af beboerne har nogle faste ritualer, som skal gøres i forbindelse hermed.

Natten.
Kl. 23 overlades ansvaret til nattevagten, som er vågen hele natten. Nattevagten tilser beboerne, hjælper dem evt. på toilettet eller med bleskift om natten efter behov. Enkelte af beboerne står op om natten og skal måske have et glas vand og herefter puttes igen.
Nattevagten har mange praktiske arbejdsopgaver at tage sig af i løbet af natten: bage morgenbrød samt rugbrød, vaske beboernes tøj og lægge det sammen, sy navnemærker i nyindkøbt tøj, forskellige rengøringsopgaver og evt. oprydning.
Kl. 7 afløses nattevagten af morgenvagterne.

Personalet.
Internt samarbejde og mødevirksomhed.
Af fastansat personale er der i Døvblindehjemmet i alt 12 socialpædagoger, heraf 1 daghjemsleder samt 2 nattevagter, 1 servicemedarbejder til rengøring samt 1 afdelingsleder. Endvidere er der tilknyttet et antal tilkaldevikarer til at dække vagter under det faste personales fravær.
Det fastansatte personale afholder et ugentligt personalemøde á 2 timer. Ca. hver 8. uge modtager personalet specialrådgivning fra 2 døvblindekonsulenter med tilknytning til Døvblindecentret for døvblindfødte i Ålborg. Denne rådgivning finder sted på udvidede personalemøder á 4 timers varighed. Til hver specialrådgivning er der fokus på 2 beboere, som er udvalgt på forhånd. Kontaktteamsene bag fokuspersonerne har forinden mødet forberedt udvalgte videoklip samt evt. skriftligt materiale vdrørende problemstillinger, som ønskes drøftet med konsulenterne og de øvrige medarbejdere. Videoklippene gennemses og analyseres i plenum, og der drøftes både specifikke såvel som fagligt generelle problemstillinger omkring døvblindhed. På denne måde opkvalificerer vi løbende vores faglighed i den samlede personalegruppe samt får en opdatering af seneste ny viden fra vores konsulenter fra specialrådgivningen. Ved at drøfte specifikke problemstillinger i forhold til fokuspersonerne opnår vi samtidig et bredere generelt vidensgrundlag omkring døvblindfødte, som vi tilstræber efterfølgende at implementere i fremtidige handleplaner for beboerne.
På specialrådgivningsmøderne deltager så vidt muligt også Bredegaards ergoterapeuter samt evt. en mobilityinstruktør med det formål at udvikle det tværfaglige samarbejde omkring beboerne. I enkelte tilfælde har også pårørende til fokuspersonerne deltaget på rådgivningsmøder.
Specialrådgivningen kan dog også finde sted i et mindre forum, hvor blot det pågældende kontaktteam deltager.

Tværfagligt samarbejde internt.
Som tidligere nævnt samarbejder vi tværfagligt med Bredegaards ergoterapeuter samt mobilityinstruktører. Ergoterapeuterne yder faglig vejledning blandt andet i forbindelse med anskaffelse af hjælpemidler til beboerne, belysning, indretning, arbejdsstillinger i forbindelse med forflytninger og lignende. Herudover indgår ergoterapeuterne et tværfagligt samarbejde med socialpædagogerne, når der for eksempel skal iværksættes sanseintegrationsprogrammer eller andre aktiviteter vedrørende motion og sanseintegration for beboerne.
Mobilityinstruktørerne yder det socialpædagogiske personale råd og vejledning vedrørende figur / grund opfattelse hos beboere med synsrest. For eksempel er det vigtigt for en person med kun en lille synsrest, at brugsgenstande, dørkarme med videre er udstyret med kontrastfarver i forhold til den baggrund, de skal ses mod for herved tydeligt at adskille de to elementer.
Mobilityinstruktørerne underviser desuden personalet i ledsageteknik. Alle nyansatte modtager 2 x 2 timers undervisning i ledsageteknik indenfor de første måneder af ansættelsen. Den nyansatte udstyres med "blindebriller" og ledsages af mobilityinstruktøren rundt i området. Forskellige teknikker, som er hensigtsmæssige, når den ansatte selv skal ledsage beboere, gennemgås og afprøves undervejs.

Samarbejde med pårørende.
De pårørende som samarbejdspartnere.
De pårørende er blandt de vigtigste samarbejdspartnere i Døvblindehjemmet. De pårørende er beboernes "advokater" og er desuden i besiddelse af en viden om beboerne, som rækker langt ud over den viden, vi som personale nogensinde kan opnå. De pårørendes livslange tilknytning og nære relation til deres søn, datter eller søster er i hvert tilfælde unik. Derfor er det vigtigt, at vi som personale er åbne overfor de pårørendes vurdering på deres familiemedlems vegne. Den faglige vurdering baseret på generel faglig viden samt specifik indsigt og erfaring i forhold til den enkelte beboer er personalets force, og en kombination af denne og den følelsesmæssigt familierelaterede vurdering giver oftest et godt grundlag for den endelige vurdering, hvilket kommer beboeren til gode.
De pårørende er til enhver tid velkomne i Døvblindehjemmet, både i dagligdagen og ved diverse arrangementer på Bredegaard. Enkelte af de pårørende deltager ved specialrådgivningsmøderne, når det er deres familiemedlem, der er fokus på. Ligeledes har de pårørende flere gange deltaget aktivt i fællesudflugter med Døvblindehjemmet.

Pårørendemøder.
Formelt inviteres de pårørende til pårørendemøde i Døvblindehjemmet ca. 4 gange årligt. Her deltager afdelingsleder, daghjemsleder og 2 medarbejderrepræsentanter. Indholdet på disse møder har varieret mellem de mere informative møder til de temabaserede møder. Der har været ønske fra de pårørende om, at der i højere grad bliver tale om temaer evt. med forudgående skriftlige oplæg som inspiration til en debat på selve mødet. Informationerne sendes i stedet ud til de pårørende som nyhedsbreve, som udfærdiges af henholdsvis afdelingsleder og daghjemsleder. Nyhedsbrevene udsendes ca. 4 gange årligt.

Fællesmøder for beboere og pårørende på Bredegaard.
Ud over pårørendemøder i Døvblindehjemmet arrangeres der af og til fælles informationsmøder for pårørende og beboere på Bredegaard. Bl.a. har der været informationsmøde om beboerforsikringer.
Vi er glade for det tætte samarbejde med de pårørende, som er en meget engageret og aktiv gruppe af forældre og søskende. Èn af de pårørende er på baggrund af sit medlemskab af Danske Døvblindefødtes Forening udpeget som foreningens repræsentant til medlem af bestyrelsen og er herigennem med til at opretholde Døvblindehjemmets status som en vigtig del af det samlede Bredegaard.

Samarbejde i øvrigt.
De øvrige arrangementer, som de pårørende inviteres til at deltage i, beskrives under afsnittet "Traditioner".

Bredegaard som uddannelsesinstitution.
Bredegaard samarbejder som uddannelsesinstitution med Hillerød Pædagogseminarium. Herfra modtager vi mindst 2 studerende i lønnet praktik samt 1 – 2 studerende i øvelsespraktik årligt.
I Døvblindehjemmet modtager vi fortrinsvis studerende i lønnet praktik, som i forvejen har lidt praktisk erfaring og teoretisk indsigt, hvilket vi ser som et vigtigt kriterium for at få et godt udbytte af en praktikperiode her.
At opnå kendskab til en døvblind beboer kræver desuden god tid og tålmodighed , hvorfor vi finder det hensigtsmæssigt, at den studerende, som kommer i praktik i Døvblindehjemmet, er her i ½ år, d.v.s. i en lønnet praktik frem for kun i en 3 måneders øvelsespraktik.

 

Døvblindepædagogik og kommunikation er et meget omfattende område, som man kan lære rigtig meget af som studerende. Derfor er det også i denne forbindelse hensigtmæssigt at indgå i et længerevarende praktikforløb for at få et godt udbytte.

Praktikvejlederne, som har ansvaret for de studerende, deltager løbende i kurser og temadage, som arrangeres af seminariet. Da de studerende er vores kommende kolleger, ser vi det som en vigtig opgave til stadighed at udvikle et godt samarbejde seminariet og os imellem.

Yderligere oplysninger om Døvblindehjemmet og Blindecenter Bredegaard.

Indholdet i dette hæfte er en beskrivelse af, hvad døvblindhed er, hvilke aktiviteter der foregår, hvordan døgnrytmen er, hvordan pårørendesamarbejdet foregår m.v. Hvis du har brug for nogle mere faktuelle oplysninger om Blindecenter Bredegaard og Døvblindehjemmet, henvises til vores hjemmeside samt vores ydelseskatalog. Adressen findes på forsiden. Endelig er Blindecenter Bredegaard opført i Tilbudsportalen.