Historie
Den 4. marts 1933 overtog "Foreningen til at fremme Blindes Selvvirksomhed" ejendommen Bredegaard, matr.nr. 2c, 2k, 2s, 2v af Endrup by, Asminderød sogn, og matr.nr. 3a af Fredensborg by, Asminderød sogn. Ejendommen havde et stort hovedhus, lade og staldbygninger, samt et jordareal på ca. 4 ha.
Formålet med erhvervelsen var at indrette bygningerne til "Hjem for Blinde Mænd", der ikke var i stand til at fortsætte skolegang eller tage en uddannelse. En lille minoritetsgruppe fra " Blindeinstituttet", med et særligt behov for social støtte, havde behov for et særligt tilbud. Hovedbygningens 1. sal blev indrettet med værelser, nogle ikke større end 5 - 6 m2, ligesom der over staldbygningerne blev indrettet værelser til både beboere og personale.
Beskæftigelsen af mændene blev lagt an på landbrug, som var hovedbeskæftigelse i sommermånederne, mens kurvemageri og børstenbinderi var vinterarbejde. De produkter der blev fremstillet, gik til egen drift, og overskud fra produktionen blev omsat i lokalområdet via trækvogn til en fast kundekreds.
Bredegaard blev efterhånden en økonomisk byrde for "Blindes Selvvirksomhed", og det medførte forhandlinger med Socialstyrelsen om økonomisk støtte til driften af Bredegaard. Der blev etableret en selvejende institution, der 1. april 1949 overtog ejendommen Bredegaard. Der blev udpeget et "Tilsynsråd" bestående af 6 medlemmer. Den daglige drift af Bredegaard blev varetaget af et bestyrerpar samt en karl og en pige, der således udgjorde de ansatte for hjemmets 16 blinde og svagsynede mænd.
Først i slutningen af 1960´erne viste der sig tegn på større ændringer i Bredegaards opgaver og drift, da det var under overvejelse at etablere en foranstaltning for blinde og svagsynede med udviklingshandicap, der skulle være tilbud for hele Danmark. Et egentligt landsdækkende tilbud var "i støbeformen", idet det var målet at det daværende Refnæsskolen skulle dække området blinde og svagsynede børn. Rymarksvej i Hellerup skulle dække voksne og uddannelse og endelig skulle Bredegaard være et specialtilbud til udviklingshandicappede voksne blinde og svagsynede, såvel mænd som kvinder.
Der blev planlagt byggeri af et antal institutionspladser i slutningen af 60´erne, og et endeligt projekt lå færdigt i begyndelsen af 70´erne. Det nye Blindehjemmet Bredegaard blev normeret til 48 pladser. I september 1976 indviede man nybyggeriet. De 16 mænd, der allerede boede her, flyttede over i lejligheder på 25 m2 mod de tidligere bare 6 til 10 m2, hvilket må siges at være en væsentlig forbedring. Helt vild luksus var det, at der oven i købet var toilet og bad til hver lejlighed, men det bedste var nok, at der nu også kom kvinder på Bredegaard. En forandring, der var et kæmpeskridt mod normaliseringen og yderst spændende for de herboende mænd. Det er nævnt, at forandringen medførte "en klar forbedring af den personlige hygiejne, idet flere møder velbarberet om morgenen, og at badene var hyppigere". En anden stor ændring var, at de traditionelle arbejder såsom børstenbinderi og kurvemageri blev suppleret med nye værkstedsbeskæftigelser, og at der også var blevet etableret væveri i de nye lokaler. Landbruget blev nedlagt, og der blev ansat socialpædagogisk personale og håndværkspersonale i beskæftigelsen.
Udover de 16 mænd, der flyttede over på det nye Bredegaard, kom de øvrige hovedsageligt fra Refnæsskolen (Raklevgården) og Ebberødgård i Birkerød.
I 1980 overtog Frederiksborg Amt driftsoverenskomsten fra Socialstyrelsen. Bredegaard udviklede i perioden fra 1979 og frem til nu en avanceret værkstedsdrift med træ og metalproduktion. I 1997 blev værkstedskapaciteten udvidet med et nyt træ- og metalværksted. For at hjælpe med finiansieringen af værkstedsbyggeriet måtte Bredegaard afhænde en del af jordene og de gamle bygninger, hvor Fredensborg-Humlebæk Kommune nu har daginstitutioner.
1. januar 2007 overtager Region Hovedstaden driftsaftale med den Selvejende Institution Blindecenter Bredegaard efter Frederiksborg Amt.
