Mange slags sprog

Ergoterapeut Jane Hansen fortæller om en beboer uden verbalt sprog – men med masser af meninger og ressourcer.

Vi har en beboer uden verbalt sprog – Mogens, hedder han. Mogens er ret dygtig til at bruge sin krop og fortælle hvad han mener. Men det sprog han har, kan være svært for nye medarbejdere at tolke. Derfor er der opstået mange kommunikationskonflikter mellem ham og nye medarbejdere.

Der var en morgen hvor Mogens skulle lave kaffe til de andre beboere. Og jeg sagde til ham ”Nå Mogens, nu er det snart på tide at lave kaffe.” Men han gryntede og rystede på hovedet – det skulle han ikke. Og jeg blev ved. Til sidst gav jeg ham kaffetragten og sagde ”kom nu”. Så tog han tragten og kylede på gulvet. Og i det øjeblik kom jeg i tanke om, at vi havde aftalt, at i dag skulle vi ikke have kaffe – vi skulle have kakao.

Nu er vi i gang med at lave en sprogmappe hvor vi fotograferer Mogens mens han laver sit sprog. Så skriver vi ned, hvad Mogens mener, og dét kan så læses af nye medarbejdere. Det projekt udvikler sig lidt undervejs. Der er kommet flere tegn på. Og projektet har også gjort, at Mogens er begyndt at bruge sine tegn mere. Hvis vi nu havde haft et tegn for ”kakao” ville vi have undgået den konflikt hvor han til sidst kylede tragten på gulvet.

Den historie siger også noget om Mogens – han kan ikke tale med ord men han kan tale med sit kropssprog og han kan godt tænke og huske – endda sommetider bedre end os andre. Man skal passe på, at man ikke undervurderer de her mennesker. De kan ofte mere end man tror. Man skal have fat i deres ressourcer – man skal have gravet dem frem.