Rusmiddelpolitik

Retningslinier vedrørende Rusmidler ( misbrugspolitik )
Bredegaard er en arbejdsplads, hvor det forventes af den enkelte ansatte, at han / hun møder på arbejde, udhvilet og i stand til at passe de daglige opgaver, uden at udsætte sig selv og andre for unødige risici for alvorlige fejl og skader. Særligt er det i alles interesse, at den indmødte besidder dømmekraft og konduite i den daglige omgang med beboere og kolleger, hvorfor det er nødvendigt, at der ikke forud for tjeneste eller i tjenesten indtages spiritus eller andre rusmidler i form af medicin eller euforiserende stoffer.
Derfor er der udarbejdet nedenfor anførte retningslinier for at give klarhed over hvorledes vi opfatter misbrug, og hvorledes Bredegaard vil håndtere et misbrug.
Denne rusmiddelpolitik erstatter tidligere politik vedrørende alkoholmisbrug af 21. oktober 1999.
Det er tilladt at drikke een enkelt genstand i tilknytning til indtagelse af et hovedmåltid på arbejdspladsen.
Det er ikke tilladt at være beruset eller på anden måde misbrugspåvirket på arbejdspladsen.
Er en medarbejder i lægelig behandling med medicin, der kan påvirke dømmekraften, eller evnen til at arbejde med maskiner eller køre bil, skal den pågældende meddele sin nærmeste foresatte herom, således at der kan træffes de nødvendige tjenestelige foranstaltninger herfor i behandlingsperioden.
Medarbejdere, der måtte have et misbrugsproblem, har pligt til at oplyse arbejdspladsen herom, således at nødvendig rådgivning og hjælp kan iværksættes, før det skader tjenesteforholdet.
Såfremt en ansat møder påvirket i tjeneste eller bliver påvirket i tjenesten, vil det medføre bortvisning fra arbejdspladsen.
Er der tvivl om en kollegas ædruelighed eller, at der er mistanke om anden form for misbrug, skal ledelsen hurtigst muligt orienteres derom, således at den fornødne handling i forhold til misbrug kan iværksættes.
En medarbejder der stilles overfor en kollega, der møder ind til tjeneste, hvor der er mistanke om, at den pågældende er påvirket, må ikke overlade tjenesten til den indmødte, men skal tilkalde den nærmeste foresatte og afvente den foresattes afgørelse.
Er der begrundet tvivl om beruselse, er man på den foresattes forlangene pligtig til at puste i alkoholmeter eller aflevere blodprøve til tilkaldt vagtlæge. Hvis den “mistænkte” modsætter sig dette, skal han / hun midlertidig fritages for tjeneste og hjemsendes med besked om, at møde ind næste dag for samtale med den daglige leder og forstanderen.
En positiv prøve, ved alkohol på 0,5 oo/oo eller derover, vil medføre øjeblikkelig hjemsendelse, medens en lavere oo/oo kan give anledning til tjenstlig samtale.
Har en medarbejder misbrugsproblemer og erkender dette, vil problemet blive behandlet i samråd med medarbejderen, den daglige leder og forstanderen, hvor Bredegaard vil tilbyde behandling på et af Frederiksborg amts alkohol- og misbrugsambulatorier. Ønsker den pågældende ikke at modtage tilbudet, vil man blive bortvist fra arbejdspladsen.
Såfremt man vælger behandling, aftales møde med ambulatoriet, hvor pågældende og forstanderen deltager. På dette møde aftales betingelser for behandlingen. Man er forpligtet til nøje at følge de anvisninger, behandlingsstedet anbefaler. Et brud på aftalen vil kunne medføre øjeblikkelig bortvisning fra arbejdspladsen.
Der vil ikke være udgifter for den pågældende i forbindelse med behandlingen i hele behandlingsperioden, for så vidt angår den behandling, der aftales mellem Bredegaard, medarbejderen og ambulatoriet.
Godkendt på Bredegaards Lokal Samarbejdsudvalgsmøde den 10. juni 2003.